Arkæologer graver under Odense Å

Arkæologer fra Odense Bys Museer er i øjeblikket i fuld gang med en usædvandlig udgravning ved Brobyværk. Fyns Amt bygger en faunapassage og har derfor tørlagt Odense Å på en strækning på 150 meter. Arkæologerne benytter lejligheden til at grave under åen.

-

I december sidste år godkendte Skov- og Naturstyrelsen efter 11 års kamp, at Fyns Amt kan etablere en fauna- og fiskepassage ved vandmøllen ved Brobyværk. Beslutningen trak ud, fordi mølleejeren har kæmpet for at forhindre passagen.

Tørlagt å
Nu er Fyns Amt i gang med arbejdet og har derfor tørlagt åen over en strækning på 150 meter. I stedet bliver vandet fra Odense Å ledt gennem møllerenden.

Et hold arkæologer fra Odense Bys Museer bruger anledningen til at lave nogle sjældne undersøgelser så at sige under Odense Å.

Fund af bjælker
De usædvanlige udgravninger har allerede ført til fundet af en ældre tømmerkonstruktion på bunden af den tørlagte å.

Konstruktionen består af 2-3 tværgående bjælker forbundet af kraftige planker og tre rækker af lodrette spunsvægge. Arkæologerne formoder, at bjælkerne stammer fra det forrige stemmeværk på stedet.

Det er formentlig rester af det forrige stemmeværk ligesom to rækker kraftige egepæle under betonbroen antagelig stammer fra broens forgænger.

Udgravningerne på bunden af åen fortsætter det meste af juni.

Oversigt

    Oversigt