I det fynske folks tjeneste

Arkæologer leder efter vikingehal i Munkebo

00:21

Video: Ole Holbech

Arkæologer gik mandag i gang med at lede efter en stor vikingehal på Munkebo Bakke. Fundet af en sølvskat på stedet giver arkæologerne håb om at finde mere.

En fritidsarkæolog med metaldetektor fandt i 2015 en sølvskat på toppen af Munkebo Bakke. Det fik dengang Østfyns Museer til at gennemføre en udgravning på stedet.

Ved udgravningerne fandt arkæologerne spor efter to 20 meter lange huse og et såkaldt grubehus. Der blev dengang også fundet flere andre spor, og en ny udgravning skal nu afsløre, om at der har ligget en stor vikingehal på stedet.

Så i dag gik arkæologerne i gang med alt fra den helt store gravemaskine til metaldetektor og små skovle.

Læs også Efter 1200 år under jorden: Arabisk sølvskat dukket op i Munkebo

Markant beliggenhed

Munkebo Bakkes markante beliggenhed med både stor synlighed og udsyn over et stort og vigtigt område får arkæologerne til at tro, at stedet har haft en særlig funktion i infrastrukturen omkring Kerteminde Fjord.

Samtidig ligger bakken kun få kilometer fra Ladbykongens grav.

- I år håber vi at kunne udgrave et større langhus - en såkaldt hal - som vi regner med at have fundet spor efter. Men først når vi får trukket muldlaget af, kan vi være helt sikre, fortæller Malene Refshauge Beck, der er arkæolog ved Østfyns Museer.

01:04

- For to år siden var jeg her oppe for at nyde udsigten, og da havde kommunen fjernet nogle træer på bakken. Jeg havde fået lov til at gå her med min detektor, og ret hurtigt fandt jeg nogle arabiske sølvmønter, fortæller Jan Hein.

Luk video

Fandt op mod 40 sølvstykker

Det var Jan Hein fra Ryslinge, der i 2015 fandt en sølvskat på stedet.

- For to år siden var jeg her oppe for at nyde udsigten, og da havde kommunen fjernet nogle træer på bakken. Jeg havde fået lov til at gå her med min detektor, og ret hurtigt fandt jeg nogle arabiske sølvmønter, fortæller Jan Hein.

Der er var op mod 40 sølvmønter i alti fundet. Og i dag var han så igen på Munkebo Bakke for at hjælpe til.

- Jeg hjælper med at gå over området med min detektor, når gravemaskinen har trukket er lag jord af, fortæller Jan Hein.

Han er bidt af historien og af at gå med en detektor, så ham bruger gerne sin fritid på at hjælpe til.

Udgravningen finder sted frem til fredag den 30. juni.

02:11

- I år håber vi at kunne udgrave et større langhus - en såkaldt hal - som vi regner med at have fundet spor efter. Men først når vi får trukket muldlaget af, kan vi være helt sikre, fortæller Malene Refshauge Beck, der er arkæolog ved Vikingemuseet Ladby.

Luk video

Åben udgravning

Kom på rundvisning i udgravningen
Onsdag den 14. og torsdag den 15. er der rundvisning klokken 14.
I de følgende to uger er der rundvisning tirsdage, onsdage og torsdage klokken 14.

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.