Arkæologer på jagt efter vikingefyrsten ved Ladby

Vikingemuseet Ladby går nu sammen med arkæologiforeningen Harja på jagt efter vikingefyrstens stormandsgård.

Amatørarkæologer bruger deres sommerferie til udgravninger ved Ladbyskibet.

I midten af 1930'erne fandt arkæologer en stormand fra vikingetiden gravlagt i et skib under en gravhøj ved Kerteminde Fjord.

Sidste år gik arkæologerne på jagt efter vikingefyrstens gård på en mark i nærheden af Ladbyskibet. De fandt en bebyggelse, men efterforskningen viser dog, at det næppe har været en stormandsgård.

Derfor må arkæologerne på den igen.

Arkæologisk sommerlejr

Under en planlagt tre ugers udgravningskampagne juli måned vil jagten på stormandens gård fortsætte.
 
Den arkæologiske udgravning er et samarbejde mellem den fynske arkæologiforening Harja og Vikingemuseet Ladby. Harja leverer arbejdskraften, og museet står for ledelsen af udgravningen.

Udgravningen fungerer som sådan som en sommerlejr for amatørarkæologer, hvor deltagerne både får et førstehåndskendskab til feltarkæologi og vikingetid samt af socialt samvær

Deltagerne bor på stedet i telt eller campingvogn.

Læs mere

Oversigt

    Oversigt