Arkæologiske fund ved Stenløse Kirke

En større arkæologisk udgravning øst for Stenløse Kirke i Odense har afsløret usædvanlige fund. Udgravningsholdet har blandt andet fundet seks grave, der er 4000 år gamle, og en kæmpe gård fra Middelalderen.

Overraskelser fra stenalderen

En større arkæologisk udgravning øst for Stenløse Kirke i Odense har afsløret usædvanlige fund. Udgravningsholdet har blandt andet fundet seks grave, der er 4000 år gamle, og en kæmpe gård fra Middelalderen.

Kirkegården ved Stenløse Kirke skal udvides med 4000 kvadratmeter. Men før jorden kan bruges til kirkegård, bliver den endevendt af arkæologer fra Odense Bys Museer.

Og på den kommende kirkegård har arkæologerne netop fundet gamle grave fra stenalderen. Udgravningsholdet har fundet seks velbevarede stenaldergrave fra år 2000 f.kr. I gravene fandt udgravningsholdet blandt andet en intakt flintdolk fra stenalderen.

"Jeg har været arkæolog i mange år, og det er første gang jeg ser så velbevaret en kniv fra stenalderen. Normalt er de pløjet i stykker, før vi får fingrene i dem", siger museumsinspektør Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys Museer.

Ud over gravene har arkæologerne fundet tydelige spor efter en meget stor gård fra 1200 e.kr. Dateringen af fundene tyder på, at det kan være den storbonde, der har opført Stenløse Kirke, der har boet her.

Oversigt

    Oversigt