Arkæologiske perler forgår

Arkæologiske fund på bunden af fynske farvande får lov at forgå, fordi der ikke er råd til at sikre dem.

Fritidsdykker og amatørarkæolog Hans Dal er vred over at de

unikke fund, han gør på havbunden, forsvinder, fordi museerne ikke

har penge, ansatte og tid nok til at sikre dem, skriver DR

Trekanten.

I 2012 var han et af medlemmerne af Marine-Arkæologisk-Gruppe i Fredericia, som fandt sporene af et helt usædvanligt anlæg på bunden af Gamborg Fjord, syd for Fænø i Lillebælt.

- Det er noget helt usædvanligt. Formentligt er det et fiskeanlæg fra stenalderen, men muligheden for, at vi får det bekræftet, er ved at være meget lille, siger Hans Dal til DR Trekanten.

Siden gruppen fandt anlægget, er det nemlig ikke blevet undersøgt, selv om det er blevet nødtørftigt sikret af Øhavets Museum.

- Det ligger bare der og forgår. Pæleorm, strøm og bunddyr som krabber er hårde ved det, og der har ingen undersøgelser været

af anlægget, siger Hans Dal.

Ikke kun i Lillebælt

Det er langt fra kun i Lillebælt at værdifulde arkæologiske fund er ved at forsvinde. Det sker i havet over det meste af Danmark, vurderer seniorforsker Søren H. Andersen fra Moesgaard Museum.

- Problemet er, at vi hverken har penge nok, eller sat fagfolk

nok ind på at bevare og udforske de fund, der bliver gjort.

Strøm og bunddyr er hårde ved levn fra stenalderen som især

består af trærester og dyreknogler, siger han til DR Trekanten.

Oversigt

    Oversigt