Arkitekturpris til naturcenter

Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl ved Middelfart har fået en grøn arkitekturpris.

Prisen "The Energy Efficiency Best of Awards 2013" uddeles af Saint-Gobain Isover hvert andet år, og begivenheden fandt sted i Dublin.

Naturcentret fik prisen for at være blandt de byggerier, der går foran mod fremtidens energieffektive byggerier.

- Vi er naturligvis stolte over, at man ude omkring bemærker den indsats, vi gør for det grønne område. Vi brander os selv som "Den Grønne Vækstkommune, og det er ikke bare snak, vi handler, siger borgmester, Steen Dahlstrøm, Soc.dem.

Det er tredje gang, Middelfart vinder en grøn pris. I 2010 vandt kommunen en pris for "Europas bedste energiprojekt for offentlige bygninger" og i 2011 "Innovationsprisen for Grøn Vækst".

Oversigt

    Oversigt