I det fynske folks tjeneste

Arrangør: Trafikken kører

En af broløbets arrangører, Henning Blok Madsen, var glad, da TV 2/Fyn fangede ham i målområdet lørdag aften. Han mener, det er lykkedes at afvikle løbet og trafikken samtidig.

01:47

Henning Blok Madsen sidder med i styregruppen for broløbet, og han er glad for at konstatere, at trafikken også har kunnet køre over Storebæltsbroen, samtidig med at løberne har passeret den.

- Jeg har jo en indikation på, at trafikken kører på broen, fordi dem der skal tilbage med busserne kommer det. Når busserne kommer i en lind strøm her, så kan vi jo regne ud, at de kan komme ver broen, og det er altid dejligt, siger Henning Blok Madsen.

Håber stadig på flere broløb

Henning Blok madsen håber stadig på, at der kommer flere broløb. Han har det skidt med tanken om, det 2017-udgaven er den sidste, som det ser ud nu.

- Jeg har et håb, og jeg har også mødt borgmestrene i Slagelse og Nyborg. De vil hjælpe os og prøve og se, om vi kan få det til at fortsætte.