Arriva: Intet galt med bussen

Der var intet galt med den bus, der ved en fejl onsdag eftermiddag torpederede en gruppe mennesker, der stod ved et stoppested på rutebilstationen i Svendborg.

En 17-årig dreng blev dræbt ved ulykken og tre andre blev kvæstede, da chaufføren kom til at køre ti meter fremad fremfor at bakke.

Bussen fra selskabet Arriva blev efterfølgende konstateret teknisk i orden, og chaufføren havde gennemgået den relevante uddannelse for at køre den.
- Det ligner umiddelbart en tragisk ulykke, men det må efterforskningen godtgøre, siger Arrivas kommunikationsdirektør, Jan Wildau, til Ritzau.

Oversigt

    Oversigt