I det fynske folks tjeneste

To års fængsel for våben

En 60-årig mand blev torsdag idømt to års ubetinget fængsel ved retten i Svendborg for besiddelse af flere farlige våben. Den dømte tilstod og modtog dommen.

Efter dommen blev den dømte fortsat varetægtsfængslet.

Advokaturchef Jakob Beyer, Fyns Politi, er yderst tilfreds med dommen.

Han ser det som et tydeligt signal om, at besiddelse af farlige skydevåben straffes hårdt med ubetinget fængsel.

Retten tilføjede, at det at den dømte opbevarede de farlige våben for andre er en skærpende omstændighed.

Sagen er efterforsket af Task Force Vest og endnu en person er varetægtsfængslet i sagen.

Han afventer berammelse af sin sag.

Ved du noget? Så send os et tip