Askesky bremser purløg og sukkerærter

Flyveforbudet betyder at der kan blive mangel på nogle af de grøntsager og frugter som normalt flyves ind på middagsbordet. Purløg for eksempel.   

Udsolgt af sukkerærter

Flyveforbudet har betydet at der nu er mangel på blandt andet purløg og sukkerærter. Så nu må en køkkenchef tænke i nye baner

Det er ikke kun flypassagerer, der spejder langt efter flyveren i disse dage. Madvarer fra oversøiske lande kan heller ikke komme frem til deres distination. Så måske skal der ændres på de fynske menukort de kommende dage.  
På GASA i Odense har man således kun få kasser sukkerærter tilbage. De plejer at komme flyvende i store mængder fra Kenya, samme sted som de grønne bønner kommer fra.
GASA er også tæt på at melde udsolgt af fingermajs fra Tailand og eksotiske frugter som pitahya.
- Vi har mangel på alt, hvad der kommer fra ikke-europæiske lande. Der er tale om letfordærvelige varer, som ikke kan transporteres af landevejen, siger Carsten Nielsen, indkøber hos GASA i Odense. 
 

Purløg fra Israel

GASA Odense får sine oversøiske leverancer fra Holland, men har ikke fået fly-importerede varer hverken lørdag eller tirsdag, som vanligt. 
Det går også udover purløg, en vare, som de færreste forbrugere nok forbinder med flyve-transporter.
Purløget flyves ind fra Israel, men måske får dansk purløgs nu en chance når de eksotiske varer må erstattes med andre.

Kro ændrer menu

På Sortebro Kro i Odense har askeskyen og flyveforbudet fået køkkenchefen til at gøre sig overvejser.
- Hvis flyveforbudet varer ret meget længere må vi ændre vores menu, siger køkkenchefen John Kofoed.
Og ved nærme eftertanke er det måske ikke nogen dårlig idé at blive opmærksom på varenes lange transportvej, mener køkkenchefen. 
-Måske skulle vi overvejer at erstatte de de canadiske kammuslinger,  med frisk pigvar fra Kerteminde, lyder det fra køkkenchefen. 

 

Oversigt

    Oversigt