I det fynske folks tjeneste

Asmaa opstilles som nummer syv

Asmaa Abdol-Hamid blev fredag opstillet som folketingskandidat for Enhedslisten. Hun er nummer syv på deres liste.

Asmaa Abdol-Hamid med tørklæde. Det hører ikke hjemme i Folketinget, mener DF.

På nuværende tidspunkt har Enhedslisten seks mandater i Folketinget, og de fik ved sidste valg 114.123 stemmer svarende til 3,4 procent. Hvis Asmaa skal vælges ind ved det kommende valg, skal Enhedslisten have et ekstra mandat. 
 
Enhedslisten opstiller nemlig deres kandidater på liste, så personlige stemmer vil ikke være direkte afgørende for, om Asmaa bliver valgt ind. Men hvis Enhedslisten får et mandat til, så vil hun blive valgt ind i Folketinget.