I det fynske folks tjeneste

Assens-dreng frikendt for voldtægt

Efter at have været frihedsberøvet i flere uger kunne en 16-årig elev fra kostskolen i Herlufsholm onsdag eftermiddag forlade retten i Næstved med en frifindelse. Det var ikke bevist, at han havde voldtaget en jævnaldrende pige, fastslog retten.

Mange af den 16-åriges kammerater var mødt op for at støtte den 16-årige kostskoleelev, da han blev frifundet for voldtægt af en skolekammerat i Næstved.

Oven på sagen vil rektor for Herlufsholm, Klaus Eusebius Jakobsen nu drøfte den skolemæssige fremtid for de to elever med deres forældre, oplyste han.

De tre dommere var uenige om afgørelsen. To mente, at
anklagemyndigheden ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at pigen var blevet tvunget til sex en nat sidst i februar, mens én derimod stemte for at dømme ham.