Kompromis i sidste øjeblik: Enige trods uenighed

Alle partier i Assens Byråd har indgået en aftale om budget for årene frem til 2021. En fodnote gjorde forskellen.

Der var ellers optræk til et budgetforlig udenom Venstre og Søren Steen Andersen. Den 15 september tegnede der sig et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Dermed var det den samme kreds, som også blev enige om den meget omdiskuterede skolestruktur. men sådan gik det ikke. Søndag aften blev alle partier i Assens Byråd enige om budgettet for 2018 og frem til 2021.

- Budgetaftalen sikrer grundlaget for en positiv udvikling i Assens Kommune i de kommende år. Samtidig styrkes det økonomiske fundament til at modstå de udfordringer, som den kommunale velfærd står overfor. Aftalen viderefører derfor kursen fra budgetaftalen for 2017 med sikring af kommunens kassebeholdning, skriver forligsparterne i en fælles pressemeddelelse.

I budgetaftalen bliver linien fra budgetaftalen for budget 2017 videreført, samtidig med at kommunens kassebeholdning styrkes i de kommende år.

Kassebeholdningen med øges med omkring 30 millioner kroner. Der bliver afsat yderligere 17,7 millioner kroner til driften i 2018.

Der bliver afsat ekstra 18.8 millioner kroner til anlæg, så det samlede anlægsbudget kommer på niveau med tidligere år. Det vil sige i alt 77 millioner kroner.

Der bliver blandt andet investeret i en ny og mere moderne vejbelysning i hele kommunen. Målet er at spare energi, forskønne gader og veje, og samtidig forstærke kommunens grønne profil, skriver partierne i aftalen.

- Tak til alle partier for at byde ind. I denne valgperiode har vi haft tre budgetforlig med 29 politikere bag, og et med 28 bag. Tak for et godt, bredt samarbejde, skriver borgmester Søren Steen Andersen, Venstre.

Fastholder skolestrukturen

Som en del af budgetaftalen er partierne også blevet enige om, at den nye struktur for folkeskolen fastholdes i den kommende valgperiode.

- Det giver ledelse og lærere en god mulighed for at finde og udnytte partnerområdernes store muligheder. Ovenpå et politisk turbulent år på folkeskoleområdet er der brug for ro og tryghed, skriver partierne i aftalen.

Venstre, Konservative og Socialistisk Folkeparti fastholder, at de uenige med det flertal, der i februar besluttede at sammenlægge overbygningerne på Tommerup Skole og Tallerupskolen.

Læs hele aftalen her.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt