Assens er Fyns sundeste arbejdsplads

Assens Kommune blev en suveræn nr. 1 i Fyens Stiftstidendes konkurrence om at blive Fyns sundeste arbejdsplads.

Med prisen som Fyns sundeste arbejdsplads følger en check på 20.000 kroner, der skal omsættes til en sundhedsdag på medarbejdernes præmisser.

Stolt borgmester

- Assens Kommune er de to sidste år blevet nr. 2 i konkurrencen, så vi er naturligvis meget stolte over, at dommerkomiteen i år har valgt Assens Kommune som Fyns sundeste arbejdsplads. Der er en særlig glæde og stolthed forbundet med at være den første offentlige arbejdsplads, der vinder prisen, siger borgmester Finn Brunse, Soc.dem.

Assens Kommune har en række sundheds-tilbud, der kan benyttes af alle kommunens ansatte.

Kommunen tilbyder fysioterapi, psykoterapi, kostvejledning, massage, zoneterapi og kraniosakral terapi.

De forebyggende indsatser spænder over mange forskellige motionshold, kurser i mindfullness, stresshåndtering og ergonomi, foredrag samt forskellige konkurrencer og sundhedskampagner.

Oversigt

    Oversigt