Assens Kommune - Valgtemaer

-

-

Deltag i debatten om valget i Assens


Det helt hotte emne i Assens er - og har været igennem de sidste fire år -udlicitering.


Borgmester Hans Ole Hansen har udliciteret rengøringen på skolerne og ikke mindst fire børnehaver, der indtil starten af oktober blev drevet af ISS.


I februar brokkede personale og forældre sig over den udliciterede rengøring i børnehaverne. De mente, at standarden var blevet forringet efter at kommunen havde udliciteret opgaven. Men kommunen lod sig ikke berøre af kritikken og fortsatte bestræbelserne på at udlicitere andre kommunale opgaver. Blandt andet har Assens Kommune som én af de eneste kommuner i landet udliciteret aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere.


Socialdemokratiet mod udlicitering
Hans Ole Hansen og Venstre har hele tiden holdt fast i, at udlicitering var en god ide - selvom både socialdemokrater og konservative har advaret kraftigt imod det.


I starten af oktober måtte borgmesteren kaste håndklædet i ringen og erkende, at ISS ikke levede op til de forventninger,som kommunen havde til på børnepasningsområdet.


ISS blev fyret, efter at både pædagoger og forældre fortalte om uudholdelige vilkår i institutionerne. Spørgsmålet er, om borgmesterens reaktion kom for sent og om Hans Ole Hansen vil blive straffet for hele balladen ved valget.


Dalsfledt trækker sig
Ved sidste kommunalvalg vandt Venstre et mandat og Fremskridspartiets mandat gik til Dansk Folkeparti, der havde den farverige amtsrådspolitiker Ib Dalsfledt i front.


Han har nu valgt at koncentrere sig om Fyns Amtsråd i stedet. Om afløseren kan løfte arven vil tiden vise. Spidskanidat for Socialdemokratiet er Henrik Hansen, der tidligere har været SFér, så de to modparter kunne ikke være længere ideologisk fra hinanden.


Traditionelt er valgene i Assens meget spændende og totalt uforudsigelige. Det gælder også denne gang


Tilbage til hovedsiden om Assen Kommune

Oversigt

    Oversigt