Assens: Narkohandler anholdt

Politiet i Assens har anholdt en formodet narkohandler. Ifølge politiet blev han anholdt onsdag eftermiddag ved 16-tiden, da man fandt et større kvantum narko i en lejlighed i politikredsen.

Politiet er meget sparsomme med oplysninger i sagen og det har ikke været muligt at få at vide, hvilken form for narkotika der er tale om - og hvor meget narko den anholdte havde i lejligheden.

Den anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af torsdagen.

Oversigt

    Oversigt