I det fynske folks tjeneste

Assens Politi vil sprit-teste alle bilister

Assens Politi vil i de næste tre måneder sprit-teste alle bilister og motorcyklister, der bliver rutinemæssigt stoppet af politikredsens patruljevogne. Det oplyser politiinspektør Ib Rigelsø fra Assens Politi.

-

- Vi har besluttet, at vi ekstraordinært vil bede alle der bliver stoppet på rutinemæssig patrulje om at blæse i alkoholmeteret. Vi håber, at det vil have en præventiv effekt, siger Ib Rigelsø.

Assens Politi har omkring 100 sager om spritkørsel om året. De tre måneders intensive indsats starter den 1. juni.