Assensfirma tilbagekalder: Risiko for glasskår i salat

Firma i Assens tilbagekalder salat, da der er risiko for glasskår i salaten.

Det er firmaet Torup Bakkegaard & Orelund I/S på Middelfartvej 105 i Assens, der tilbagekalder Lollo Bionda hovedsalat. Lollo Bionda salaten er pakket enten i dybtræk eller en pose med en minimusvægt på 150 gram.

Salaten kaldes tilbage, fordi der er risko for, at der er glasskår i den, skriver Fødevarestyrelsen.

Styrelsen advarer om, at glasskårene kan forårsage skader på tænder, i mundhule og svælg ved indtagelse.

Salaten er enten mærket med virksomhedens egen etiket eller med mærket Kornmod. Tilbagekaldelsen omfatter salat med følgende lot-numre 109, 110, 1604 og 1605.

Salaten er solgt i dagligvarebutikker over hele landet.

Rådet til forbrugerne er at kassere varen eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt.

 

Oversigt

    Oversigt