For et år siden blev en 24-årig kvinde dræbt af en bilist, der med alt for høj fart overhalede og mistede herredømmet over sin bil på Åsumvej. Og siden 2003 er i alt fire personer blevet dræbt på vejen.
Heller og indsnævringer
I næste uge begynder Odense Kommune at lave indsnævringer på den side af vejen, der fører fra Vollsmose Allé til Ejbygade. Det sker for at forhindre hasarderet kørsel i fremtiden.
To steder på den inderste vejbane laves der indsnævringer og sættes heller op.
I første omgang er det midlertidige foranstaltninger, der skal evalueres til sommer.