I det fynske folks tjeneste

Asylansøgere skaber nyt liv på Langeland

En del af den politiske debat lige nu handler om regningen for asylansøgerne. Men asylcentrene kan skabe vækst og bringe velfærden tilbage.

Mens værdidebatten raser på nationalt plan, og KL og regeringen diskuterer, hvem der skal betale regningen for ekstra asylansøgere, peger en ny antropologisk rapport på, at asylcentrene rundt omkring i landet kan skabe vækst og være med til at give yderområderne noget af den velfærd tilbage, som borgerne har set forsvinde. Det skriver Dagbladet Information.

»Wlliam«, »Hiyab«, »Abdek«, »Islam«, »Inger Marie« står der på en række garderobekasser, som er stoppet med multifarvede termostøvler, elefanthuer og flyverdragter. Børnehaven Nordstjernen huser alle de børn i børnehavealderen, der bor i den nordlige del af Langeland: 18 danske børn og 8 asylbørn.

Nordstjernens leder Susse Lentz er ikke i tvivl om, at den relativt store andel asylbørn er med til at sikre, at familier, som er bosat på Nordøen, ikke er nødt til at køre 20 kilometer sydpå til børnehaven i Simmerbølle.

- Rent menneskeligt tror jeg på, at jo større viden børn får om andre mennesker, jo mere rummelige bliver de. Men hvis vi tager de økonomiske briller på, er det også klart, at asylbørnene er med til at holde liv i børnehaven, siger hun til Information. Og et overvældende af de personer, som Information har mødt på øen, mener nu, at flygtningene er en gevinst for Langeland - også dem, der først var skeptiske.

Men også uden for øen har man fundet ud af, at der er penge i asylcentrene, fortæller Birgitte Romme og Zachary Whyte, som er antropologer på Københavns Universitet og har lavet feltarbejde i Jelling, på Norddjurs og på Langeland.

Det er der kommet rapporten ’Den nye landbefolkning - Asylcenterets betydning og konsekvens for lokale fællesskaber i danske landdistrikter’ ud af. I den konkluderer de blandt andet, at de bekymringer, som mange borgere landet over udtrykte på borgermøder, før asylcentrene kom, i høj grad er forsvundet i dag.

Især tre bekymringer gik igen på borgermøderne: faldende huspriser, øget kriminalitet og frygt for at blive løbet over ende.

- Men folk har efterfølgende set, at der ikke sker noget med huspriserne, og det tværtimod heller ikke er godt for huspriserne at være nabo til en tom bygning, siger Zachary Whyte til Information.

- Og de ser, at asylcentrene afhjælper skolerne fra at lukke. Asylcentrene bliver en del af større forsøg på at opretholde et lokalsamfund med velfærdsinstitutioner, tilføjer Birgitte Romme.

Hun mener, at der i yderområderne er en grundlæggende fornemmelse af, at staten og velfærden har trukket sig længere og længere væk, og at man bliver nødt til at klare sig selv.