Asylmedarbejder renset

En tidligere medarbejder på Ayslcentret i Middelfart har fået 125.000 kroner i erstatning for uberettiget bortvisning.

-

En tidligere medarbejder på Ayslcentret i Middelfart har fået 125.000 kroner i erstatning for uberettiget bortvisning.

Carl Henning Hansen blev i april sidste år bortvist og fyret fra Asylcentret efter at han havde udleveret en liste over beboere, som ikke længere boede på centret.

Listen vagte opsigt, da den skabte tvivl om centret fik for mange penge i forhold til antallet af beboere, og beredskabsstyrelsen mente at Carl Henning Hansen havde handlet illoyalt.

Men bortvisningen af Carl Henning Hansen var uberettiget har en voldgiftsret nu afgjort, og beredskabsstyrelsen skal betale en erstatning på 125.000 kroner til Carl Henning Hansen.

- Jeg er naturligvis glad. Retfærdigheden er sket fyldest. Og jeg er ikke overrasket over udfaldet, for jeg har haft god samvittighed hele vejen igennem. Men inden for systemet gælder det ikke altid om at have ret. Det gælder om at få ret, siger Carl Henning Hansen til Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt