Atleter bor hos fynboer: De er rigtige gentlemen

Selvom man - som atlet under en konkurrence er presset og adrenalinen pumper i blodet, er det mere reglen end undtagelsen, at triatleter hjælper hinanden.

Der er en stærk kultur blandt atleter, når de mødes rundt omkring i verden til konkurrencer. For selvom de bliver mødt af hård konkurrence, er der en uskrevet regl om, at de skal hjælpe hinanden. Derfor er Homestays ikke unormalt blandt atleterne.

Homestays betyder, at man bliver indkvarteret privat hos familier, hvor man får et værelse og spiser sammen med familien. En af dem, der gør det, er atleten Ognjen Stojanovic fra Serbien.

- Det er ikke så typisk for ældre atleter at gøre det. Jeg ville normalt indlogere mig på et hotel eller i en lejlighed, men da jeg så muligheden for homestay, valgte jeg det, fordi triatlon-løbet her er lidt specielt sammenlignet med de andre. Det er lidt mere besværligt, så det er godt at have lokale til at hjælpe mig før, under og efter løbet, fortæller han.

Ognjen Stojanovic er triatlet. Han skal torsdag dyste i aquatlon i Middelfart under VM i Multisport 2018.

Ifølge formanden for Dansk Triatlon Forbund Mads Freund er en stor del af kulturen i triatlon at hjælpe hinanden. Derfor er det ikke også vigtigt for ham at give deltagerne en god oplevelse også under konkurrencerne.

- Det handler om at vinde, og vi er hardcore konkurrencemennesker. Men hvis man ser en, der er i nød og flager med en arm og skildre, at de mangler en slange, så tager man en af dem man har i baglommen og hjælper - det er almindelig procedure. Vi synes jo selv, vi er gentlemens. Selvom man har en høj puls, så hjælper hinanden, siger Mads Freud.

Familie på fuldtid

For nogle atleter kan det være svært at holde fokus, hvis man er omgivet af en hel familie, særligt når det ikke er ens egen.

- Det er ikke noget problem for mig. Men det kommer an på, hvem man er som person. Dem, der lægger et stort pres på sig selv, de kan nok få problemer, hvis ikke de har de perfekte omgivelser op til løbet, men for mig er det anderledes. Jeg kan godt lide afslappede omgivelser. Jeg gjorde mit arbejde hjemmefra. Jeg føler mig klar, siger Ognjen Stojanovic. 

Ud af de 3.200 både danske og udenlandske atleter er det kun 26, der har valgt at benytte homestays.

Homestayene er blevet arrangeret gennem Facebook, hvor folk har slået op, at de gerne vil have en atlet boende. Herefter bliver man som dansker matchet op med en af de udenlandske atleter, der skal til Fyn.

Kenneth Sørensen er en af de Homestay-værter, der har valgt at åbne sit hjem for Ognjen Stojanovic

- Jeg har gjort det på grund af eventyret og få et helt anderledes indblik i de her fantastiske atleters hverdag og verden. Det kan være, at man en dag får muligheden for at komme tæt på en af verdens bedste atleter. Det har været spændende lige fra starten af, siger han.

Og det med at komme tæt på en anden atlets verden betyder meget, især når man selv er atlet.

Kennet Sørensen deltager nemlig selv i VM i mulitsport 2018.

- Ognjen Stojanovic kom sent i går aftes, så det er begrænset, hvor meget vi har nået at snakke. Men på trods af at vi ikke har haft så lang tid, så har jeg fået et stort indblik i, hvordan han træner, hvor meget han træner, og hvor vigtig den her afslapning op til løbet er, siger Kenneth Sørensen.

Selvom det også et nyt for familien Sørensen i Højby at have atleter boende, ser de frem til nogle hyggelige dage. Og deres gæst Ognjen Stojanovic håber også på at se familien igen.

- Jeg håber, at de en dag besøger mig i Serbien. Det kunne være rigtig fedt, siger han.

Homestays på Fyn bliver brugt under triatlon af triatlet Ognjen Stojanovic fra Serbien.
Fotograf: Jonas Bertelsen

 

Oversigt

    Oversigt