Atom-modstandere på studietur i Holland

Modstandere af atom-depoter er taget til Holland for at hente inspiration. Hollænderne har besluttet at opbevare deres atom-affald i midlertidige depoter i 100 år, og håber på at der til den tid findes en bedre løsning.

I Holland har de cirka den samme mængde atomaffald, som der er tale om i Danmark, og derfor er deres løsning interessant for atom-modstanderne. Det skriver kjavis.dk

Dernede opbevarer de det farlige affald i forstærkede lagerbygninger, som kan opbevare affaldet i 100 år, mens man i Danmark har arbejdet ud fra en plan om at lave et slutdepot med en levetid på 300 år. Et af de steder, som man overvejer at nedgrave atomaffaldet er på Kertinge Mark mellem Kerteminde og Munkebo.

Repræsentanterne for borgergruppen vil fremlægge deres nye viden for Sundheds- og Forebyggelsesministeriet, når de vender hjem fra turen.

Oversigt

    Oversigt