I det fynske folks tjeneste

ATP vil købe broerne omkring Fyn

Kommision anbefaler regeringen at inddrage private aktører i finansiering af broer, og det får ATP til at melde klar til at købe fynske broer.

Infrastruktur-kommissionen anbefaler regeringen at inddrage private aktører i finansiering, drift og vedligeholdelse af fremtidige broer, tunneler, baner og veje.

Anbefalingen fremgår at den rapport om Danmarks trafikale udfordringer, som kommissionen fremlægger på torsdag. Det skriver Berlingske Tidende.

ATP's direktør, Lars Rohde, siger til Berlingske Tidende, at ATP kunne være interesseret i at købe broerne omkring Fyn,

- Det ville kun være naturligt, hvis en del af vores kapitalberedskab, der er opbygget gennem en lovbestemt pensionsordning, han komme alle danskere til gavn, siger ATP's direktør til avisen.

Udover broerne omkring Fyn er ATP også interesseret i at købe Limfjordstunnellen eller - i den helt tunge ende - Øresundsbroen.

Flere erhvervsorganisationer og politikere bakker op om Infrastruktur-kommissionens forslag.

Transportminister Carina Christensen (K) har ikke set Infrastruktur-kommissionens rapport, men er generelt positiv over for OPP, de såkaldte offentlige-private-partnerskaber.