I det fynske folks tjeneste

Audi kørte ind i have og brød i brand - chauffør flygtet

En chauffør er flygtet fra stedet efter at have kørt sin bil ind i en have, hvorefter bilen brød i brand.

Politiet søger øjenvidner, der har set noget i forbindelse med uheldet. Foto: Alexander Aagaard

Natten til torsdag klokken 4.03 fik Fyns Politi en melding om, at en Audi A4 var kørt ind i en have på Risingevej i Munkebo. 

Læs også Fyns Politi efterlyser 55-årig sexkrænker i hele Europa

- Den kører galt, og så går der ild i den. Der er nogle, der kigger ud og kan se, at der ikke sidder nogen i bilen, siger vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi.

Chaufføren er med andre ord flygtet fra stedet umiddelbart efter uheldet.

Har du set chaufføren?

Derfor kan politiet på nuværende tidspunkt heller ikke sige noget om, hvordan eller hvorfor uheldet skete.

Politiet søger i den forbindelse øjenvidner, der har set noget. Du kan kontakte Fyns Politi på 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Politiet er torsdag morgen i gang med at undersøge, hvem bilens ejer er, og om bilen er stjålet.

På kortet herunder kan du se, præcist hvor uheldet skete.