I det fynske folks tjeneste

Autocampere klager over Storebælt

Autocampere har store problemer i betalingsanlægget i Halsskov. Det er prisen for turen over Storebæltsbroen i autocamperen, der spolerer ferien

-

Autocampere har store problemer i betalingsanlægget i Halsskov. Det er prisen for turen over Storebæltsbroen i autocamperen, der spolerer ferien, lyder det fra DR Fyn.

Det dansk-finske par Inger-Lise og Timo Sasi er blevet så trætte af Storebæltsbroen og især betalingsanlægget i Halsskov, at de har klaget deres nød til Folketingets Trafikudvalg. Parret besøger Danmark flere gange hvert år. Men stort set hver gang deres autocamper skal igennem betalingsanlægget, kører parret ind i store problemer. Sidst gik det helt galt. Parret ellers havde købt såkaldt kombi-billet til både bro og færge hos Scandlines.

Alligevel blev de afkrævet 250 kroner ekstra af Storebæltsforbindelsen, da de skulle hjem. Parret nægtede at betale ekstra, og så blev de truet med politiet, fortæller Inger-Lise Sasi.
-Jeg blev bange. Og så valgte vi alligevel at betale, siger hun. Underdirektør Lars Møller fra Storebæltsforbindelsen beklager, at parret blev truet med politiet, og han lover at parret får de 250 kroner tilbage

-Det skal ikke gå ud over kunden, at Scandlines har opkrævet en forkert pris. Det er en sag mellem os og Scandlines, siger Lars Møller. Han oplyser, at der er uhyre sjældent, at selskabets kunder klager over behandlingen i betalingsanlægget.

Men det afviser Grethe Horsted fra GH-Camperudlejning i Sandby nær Glumsø. Det dansk-finske pars oplevelser ved betalingsanlægget er langt fra enkeltstående. Autocamperne har store problemer med at slippe helskindet igennem anlægget, siger hun. Grethe Horsted oplyser, at hun flere gange har skrevet til Storebæltsforbindelse om sine kunders oplevelser.
-Mine kunder fortæller gang på gang, at de bliver afkrævet ekstra betaling ved Storebælt. Og samtidig bliver de nærmest behandlet som om de forsøger at snyde og bedrage, siger Grethe Horsted.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.