Autonome i retssag mod politiet

Tre unge demonstranter fra det autonome miljø er parate til at gå helt til den europæiske menneskerettigheds- domstol, hvis ikke de får medhold i en principiel sag fra Odense.

Regner med medhold

Demonstranterne mener, at de i forbindelse med en demonstration i byen sidste år blev anholdt på et alt for spinkelt grundlag. De tre demonstranter ankom fredag til retsmøde i Odense for at få rettens ord for, at politiet gik for vidt i forbindelse med anholdelsen.

En af de anholdte, Brian Skov Nielsen, er sikker på sagens udfald.
- Jeg kan ikke forvente andet, end vi får medhold, siger han.

Præventiv anholdelse

Der var stort presseopbud til den principielle retssag
Der var stort presseopbud til den principielle retssag

De tre demonstranter ankom sidste år til Odense for at være med i en demonstration mod Dansk Folkepartis årsmøde. De nåede dog aldrig frem til demonstrationen, da de blev anholdt og anbragt i detentionen, og først løsladt efter demonstrationen var forbi. Politiet benyttede sig af den nye politilov. En lov som giver dem ret til at foretage præventive anholdelser.

Hele vejen

Fredag blev fire politifolk afhørt som vidner. De forklarede, at demonstranterne havde opført sig mistænkeligt i forbindelse med en taske, som muligvis indeholdt et våben. Tasken var observeret af en politiassistent - og kort tid efter skred politiet til anholdelse. Men, da var tasken væk, og demonstranterne var ikke i stand til at gøre nærmere rede for, hvor tasken var.

Nu venter de tre demonstranter på dommen, som falder om 14 dage. Hvis den går imod dem, er de parate til at gå videre - og om nødvendigt helt til den europæiske meneskeretsomstol.

Oversigt

    Oversigt