I det fynske folks tjeneste

Autotransporter tabte bil: Trafikkaos på motorvejen

En autotransporter kørte mandag eftermiddag op i en anden lastbil på motorvejen ved Middelfart i østgående retning. Ulykken skabte lange køer.

Det var i forbindelse med vejarbejde på motorvejen, at føreren af autotransporteren med høj hastighed kørte op i en anden lastbil.

Førerhuset på autotransporteren blev totalt smadret, og bilen på ladet løsrev sig og trillede ned på motorvejssporet.

Ingen personer kom til skade, men ulykken skabte trafikalt kaos med lange køer på motorvejen i østgående retning.