I det fynske folks tjeneste

Avis: Energifusion styrer mod sammenbrud

Dagbladet Børsen erfarer, at forhandlingerne om en sammenlægning af Dong og Elsam styrer mod et snarligt sammenbrud.

-

Dagbladet Børsen erfarer, at forhandlingerne om en sammenlægning af Dong og Elsam styrer mod et snarligt sammenbrud.

De intense forhandlinger om en fusion af det statsejede olie- og naturgasselskab Dong og det jysk-fynske elselskab Elsam styrer direkte mod kollaps, skriver dagbladet Børsen fredag.

Centralt placerede kilder oplyser til bladet, at parterne efter over seks ugers forhandlinger fortsat står stejlt over for hinanden, og at et regulært sammenbrud kan blive en realitet allerede fredag.

Elsam\'s topchef Peter Høstgaard-Jensen skal fredag orientere en aktionærkreds med cirka 75 procent af aktierne, og flere kilder vurderer, at aktionærerne vender tommelfingeren nedad for fusionen. Parterne er ifølge kilderne fundamentalt uenige om værdien af de to selskaber - og dermed bytteforholdet ved en sammenlægning.
/ritzau/