Avis: OB-topscorer på bænken

OB-træner Uffe Pedersen bruger sandsynligvis ikke topscorer Hans Henrik Andreasen i Europa League-opgøret torsdag mod Young Boys. Det skriver Ekstra Bladet.

Meget tyder nemlig på, at Hans Henrik Andreasen starter på bænken. Blandt andet fordi han har problemer med et overanstrengt knæ, og fordi en hurtig kunstgræsbane ikke er hans bedste underlag.

Hans Henrik Andreasen har scoret otte mål i Superligaen - blot et færre end FCK's superduo Santin og N'Doye.

- Vi spiller mange kampe i øjeblikket og skal gøre det resten af efteråret. Derfor er det nødvendigt med en eller anden form for rotation. Sådan gør man mange steder, og sådan vil vi også gøre, sagde Uffe Pedersen, der formentlig sender Andreas Johansson i aktion som hængende angriber bag Peter Utaka i stedet.

Oversigt

    Oversigt