Avis: Schefvert forlader GOG

Ifølge Ekstra Bladet er Ulf Schefvert på vej væk fra GOG. Det er udsigten til at overtage jobbet som træner for det svenske herrelandshold, som lokker svenskeren.

Avisen mener at vide, at GOG har ønsket at komme af med svenskeren, men ikke har haft råd til det. Men den dør kan nu blive åbnet, hvis det svenske forbund vil købe Schefvert fri. Svenskeren har stadig fire år tilbage af sin kontrakt.
 
- Min eneste kommentar er, at jeg fortsat har kontrakt med GOG, siger Ulf Schefvert til Ekstra Bladet.

GOG direktør afviser

GOGs direktør Arne Buch afviser, at Ulf Schefvert er på vej væk.

- Der sker ingenting i øjeblikket og vi har ingen henvendelse fra hverken Ulf Schefvert eller det svenske håndboldforbund, siger Arne Buch til TV2/FYN.

Han bekræfter dog, at Ulf Schefvert er i spil til posten som landstræner, og er klar til at forhandle, hvis der kommer en henvendelse.

- Hvis der kommen en henvendelse så vil vi se på det, siger Arne Buch.
 
Ekstra Bladet skriver, at parterne skal holde et møde i dag mandag, men det afkræfter Arne Buch, da Ulf Schefvert er på ferie i øjeblikket.

Oversigt

    Oversigt