I det fynske folks tjeneste

Aviserne kritiserer HCA-fonden i skarpe vendinger

Hårde angreb på ledelsen i HCA-fonden. Det er, hvad man Kr. Himmelfartsdag kan læse i landets store dagblade. Avisernes lederskribenter har taget den spidse pen frem.

-

Verbale øretæver og hårde angreb på ledelsen i HCA-fonden. Det er, hvad man Kr. Himmelfartsdag kan læse i landets store dagblade. Avisernes lederskribenter har haft gang i den spidse pen.

Dagbladet BT mener ligefrem, at HCA-fonden har sat \"en skamplet på et nationalt ikon\".

\"Når topledelsen i HCA-fonden har anvendt mindst 6 millioner og mere sandsynligt 7,5 millioner for at få den aldrende rocksangerinde Tina Turner til at optræde ved eventyrdigterens fødselsdag i Parken, har den svigtet sit ansvar og i afgørende grad berøvet hele arrangementet værdi og mening\".

Jyllands-Posten skriver, at det, der skulle have været et eventyr, nu er endt som et mareridt.

\"Planlægningen har i det hele taget været amatøragtig, siden vi blev spist af med en stjerne, der var på toppen 1965-1985, men som ikke har turneret i adskillige år, og som udgav sin seneste plade i 1999. (......) Som mindstemål bør i hvert fald Anker Boye og generalsekretæren Lars Seberg iklædes et par gevaldige næser\", skriver Jyllands Posten.

I Fyens Stiftstidende får HCA-fonden disse ord med på vejen.

\"Deres lukkethed - der også i forhold til offentligheden har været karakteristisk for en stor del af HCA-året - skaber tvivl om, hvorvidt man nu også har fundet den rigtige konstruktion for en fortsættelse\".

Ekstra Bladet mener, at de ansvarlige har sovet i timen, og at HCA-fonden ikke har styr på tingene.

\"Det forpligter, og et ansvar for slendrianen må placeres. Det kan ikke undgå at havne hos Anker Boye. Hvilke konsekvenser, det får for hans rolle i HC Andersen 2005-fonden, er endnu uvist\", skriver Ekstra Bladet.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.