I det fynske folks tjeneste

Axelsen glæder sig over nomineringer

00:21

Viktor Axelsen glæder sig over sine præstationer i 2015, som har kastet to nomineringer af sig ved det fynske arrangement Sportslørdag.

Den 22-årige badmintonspiller Viktor Axelsen har mange rejsedage i forbindelse med sin sport, men i årets første måned er der lidt mere ro på, og der kan fokuseres på træningen hjemme i Danmark.

I dag  var der også tid til at komme forbi TV 2/FYN til en snak om hans præstationer i 2015, der har affødt to nomineringer. Se hele interviewet nederst i artiklen.

- Jeg synes, det er gået rigtig godt. Det vigtigste for mig er, at jeg mærker den fremgang, jeg har i turneringerne, men også i træningerne, hvor jeg bliver stærkere og spiller bedre, siger Viktor Axelsen.

Og selvom der trænes hårdt, så er han helt klar til at gæste fynske Sportslørdag, hvor han er nomineret til Årets sportsnavn og Publikumsprisen, der er en helt ny pris.

- Det er lidt sjovt, at det er publikum, der kan få lov at give deres stemme. Jeg håber selvfølgelig, at der deltager så mange som muligt, og at de selvfølgelig stemmer på mig, siger han med et grin. 

Se hele interviewet nedenunder, hvor Viktor Axelsen blandt andet ser tilbage på, hvad 2015 har betydet for ham rent sportsligt. 

06:16 Luk video

 

 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip