I det fynske folks tjeneste

Axelsen i mentaltræning

Det fynske badmintontalent Viktor Axelsen satser nu på at rykke endnu længere frem i verdenseliten ved at gå i mentaltræning.

Den 19-årige fynbo har som den første idrætsudøver i Europa indgået et samarbejde med mentaltræner Carsten Oldengaard.

- Jeg ved, hvor vigtigt det er, både på og uden for banen, at jeg bliver ved med at udvikle mig på det mentale område. Carsten har sin egen gode tilgang til tingene, og jeg tror, han kan stille de rigtige spørgsmål, og hjælpe mig til at blive bedre på det mentale område, både som atlet og person i det hele taget, siger Viktor Axelsen.

Viktor Axelsen ligger nummer 22 på verdensranglisten, og har trods sin unge alder allerede vundet guld ved hold-EM, bronze ved EM i herresingle og sølv ved DM sidste år.

I følge mentaltræneren er det en stor fordel at Viktor Axelsen får mentaltræning i en tidlig alder.

- Viktor er efter min opfattelse en spiller i et udviklingsperspektiv, og det giver et meget bedre afsæt for at udvikle sig yderligere. Kriserne skal jo nok komme, og så er det bedre at være trænet i at håndtere dem end at stå helt uforberedt, siger Carsten Oldengaard.

Mentaltræningen består af samtaler, undervisning, observationer under træning og kampe samt feedback.

Ved du noget? Så send os et tip