I det fynske folks tjeneste

B 1909 blæst væk

Der blæste en strid vind ind over topholdene i fodboldens 2. division, B 1909 og Fredericia, da de to hold Skærtorsdag mødtes i Vollsmose. Den opgave så hjemmeholdet længe ud til at klare bedst, i det holdet efter de første 45 minutter førte 1-0 på et mål af Thomas Birch.

Fredericia tog alle point i råkold topkamp

Der blæste en strid vind ind over topholdene i fodboldens 2. division, B 1909 og Fredericia, da de to hold Skærtorsdag mødtes i Vollsmose. Den opgave så hjemmeholdet længe ud til at klare bedst, i det holdet efter de første 45 minutter førte 1-0 på et mål af Thomas Birch.
Blot et par minutter inde i 2. halvleg fik de 450 tilskuere bekymrede miner i ansigterne. Fredericias Mikkel Lindorff fik hovedet på et indlæg fra venstre kant og udlignede bag 9er-keeper Claus Balslev.
Mere bekymrende var gæsternes mål til 2-1. Efter et frispark midt på banen kom Brian Jochumsen fri med den fynske målmand - og scorede sikkert.
Et fynsk pres førte ikke til noget. Det gjorde en løbetur af Mikkel Lindorf derimod seks minutter før slutfløjtet. Det der fra højre fløj lignede et indlæg sejlede ind over målmanden - og 3-1 til topholdet Fredericia var en kendsgerning.
Resultatet betyder, at Fredericia er tophold med 44 point - fire mere end B 1909.