I det fynske folks tjeneste

B1909 frygter for tilskuerproblemer

Der er opstået en del forvirring om billetsalget til lørdagens lokalopgør i fodbold mellem B1909 og B1913. I hvert fald har B1909 fået mange henvendelser fra folk, der tror, de kan gå gratis ind på stadion. Men der er ikke gratis adgang, understreger B1909\'s formand, Leo Jensen.

-

Til gengæld har Albani købt 8000 billetter, som de deler ud på forskellige restaurationer i Odense. På den måde kan man altså skaffe sig fribillet til kampen. Men møder man op på Odense Stadion på kampdagen uden billet, er entre-prisen 60 kroner.

Fribilletter nok
\"Der er mange, der har ringet til os og spurgt, om vi ikke lige kunne sende dem en stribe billetter. Men sådan fungerer det altså ikke. Vi har i klubberne ingen ting at gøre med Albanis billetter. Det er noget de selv kører\", siger Leo Jensen.

Der burde til gengæld være fribilletter nok, hvis man kan støve dem op. Da de to klubber mødtes i efteråret var der cirka 3000 tilskuere på lægterne. Leo Jensen vil være ovenud lykkelig hvis der skulle dukke omkring 5000 op.

Gå i byen-bold
\"Ishochey\'en har jo vist, at mange godt vil varme op med noget sport, inden de tager videre i byen. Vi håber selvfølgelig også, at vi kan nyde gavn af det,\" siger Leo Jensen.

Kampen er flyttet fra mandag eftermiddag til lørdag aften, da tv-kanalen Viasat Sport sender den direkte.

Se indslag på TV 2/Fyn onsdag 27/3, hvor B1913\'s og B1909\'s fanklub-formænd mødes til verbalt opgør.

Ved du noget? Så send os et tip