Baaring Højskole drejer nøglen om

Bestyrelsen på Baaring Højskole har valgt at dreje nøglen om og lukke på grund af økonomiske problemer. Højskolen er gået i betalingsstandsning.

- Vi har naturligvis undersøgt, om der er nogen chance for at opnå økonomisk dækning for en forsat drift. Det er der ikke. Det var sidste skud i bøssen, siger Tyge Tranæs, der er formand for bestyrelsen, til Fyens Stiftidende.
 

Skolen skal have mere end 44 årselever for at køre rundt uden problemer. Og med kun 30-35 elever var bestyrelsen enig om at det var uansvarligt at fortsætte med driften af højskolen.
 

I december 2005 kørte det heller ikke godt for Baaring højskole, der allerede her havde problemer med betalingsstandsning. Men en redningsplan sørgede for, at den dengang kunne fortsætte.
 

Der er lige nu kun 20 elever og omkring 15 ansatte på højskolen. Tyge Tranæs oplyser, at de ansatte får deres opsigelse i dag, fredag.

Oversigt

    Oversigt