I det fynske folks tjeneste

Baastrup ny formand for socialudvalget

SF'eren Anne Baastrup, der er valgt på Fyn, er ny formand for Folketingets Socialudvalg. Det fortæller hun onsdag.

Baastrup har fået tjansen i stedet for partifællen Özlem Cecik, der måtte forlade posten, fordi hun gik imod partilinjen i spørgsmålet om skatteaftalen, der blev indgået inden sommerferien.

Det var meningen, at en tredje SF'er, Annette Vilhelmsen, skulle stå i spidsen for socialudvalget, når det nye folketingsår begyndte, fortæller Berlingske Nyhedsbureau. Men det var indtil, at Annette Vilhelmsen besluttede sig for at stille op til formandsvalget mod sundhedsminister Astrid Krag.

Og derfor har Anne Baastrup overtaget jobbet.

Ved du noget? Så send os et tip