Babyboom på vej på Nordfyn? Borgmesteren går forrest!

Fødselstallet på Nordfyn er raslet ned de seneste år. Men nu går borgmesteren forrest. Morten Andersen skal være far til april.

11. september holdt alle børnehaver på Nordfyn længe åbent - forældrene skulle have alenetid, og pædagogerne var mødt gratis ind på arbejde.

Der blev nemlig født alt for få nye nordfynske babyer. Men nu er kurven knækket. Eller der er i hvertfald sket lidt.

Nordfyns borgmester Morten Andersen og konen er nemlig gået foran med det bedst mulige eksempel - parret venter deres første barn til april.

TV 2/Fyn lavede et indslag om den såkaldte 'bolleaften,' og her svarede borgmesteren enddog meget undviende på hvad han selv ville gøre for at hjælpe på fødselstallet.

Nu giver det hele pludselig meget mere mening - se med i slutningen af indslaget...

- Svaret var lidt undvigende - det er det ikke længere, vi glæder os naturligvis meget og ser frem til foråret 2013 fortæller Morten Andersen til TV 2/Fyn.

Oversigt

    Oversigt