Babyer forgæves på Tinderbox

Bandet Baby in Vain var skuffede over det manglende fremmøde til deres koncert på Tinderbox.

- Det var fucking hårdt, siger Lola Hammerich og ser lidt misfornøjet ud. 

- Ja, det var virkelig varmt, i stemmer  Andrea Thuesen.

Bandet Baby in Vain spillede tidligt fredag eftermiddag på Tinderbox. Koncerten gik ikke helt, som de havde forventet. 

- Jeg havde altså regnet med at der kom lidt flere, det må jeg altså sige. Jeg synes ellers det var fint, god griner og hyggeren, siger bandets tredje medlem Andrea Thuesen.

- Det føltes, som om vi havde spillet i tre timer, og så var der stadig fem sange tilbage, tilføjer hun. 

Debut album på vej 

Lige nu arbejder de på at udgive deres første album efter at have skrevet kontrakt med det amerikanske pladeselskab Partisan Records.

- Der skal bare åbnes op for en kreativ tsunami altså, siger Andrea Thuesen . 

De er unge, de er rockede og de er kvinder. Tre mærkater, som især medierne godt kan lide at fremhæve. Men rockbandet er ikke ligeglade med hvilket stempel, som blandt andet medierne giver dem. 

- Tre seje tøser, der spiller rock. Det er fucking irriterende , undskyld mit sprog, siger Benedicte Pierleoni. 

Folk må selv bestemme, hvad vi er for dem eller hvilken slags musik vi er for dem, så længe de ikke prøver at sætte os i en bås, som vi ikke selv har lyst til at være i, og det er jo der, hvor det begynder at blive irriterende, når anmeldere og pressefolk gør det, fordi de har et medie, hvor de kan udtrykke det, siger Andrea Thuesen. 

100 procent Suede

Bandet har mange forskellige inspirationskilder og hører meget forskelligt musik. Ikke kun rock, men også meget inden for andre genrer. 

- Jeg tror det handler om, hvilket humør man er i, og hvilken musikalsk periode man er i. Hvad der får en til at føle noget, så det kan være hvad som helst, siger Andrea Thuesen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Adspurgt hvilket band, som de selv ville høre på Tinderbox, hvis de ikke må vælge sig selv, kommer svaret hurtigt fra Andrea Thuesen: 

- 100 procent Suede! siger Andrea Thuesen og Lola Hammerich er enig. 

Benedicte Pierleonis valg faldt på en anden kunstner. 

- David Baguetta, siger hun og de to andre bandmedlemmer griner.

 

Oversigt

    Oversigt