Bådejer efterlyses

Ejeren af en sejlbåd, der fredag stødte på grund ved Stenodden ved Svendborg efterlyses nu af Svendborg Politi.

Fredag eftermiddag stødte en hvid glasfiber sejlbåd på grund ved Stenodden.

Politiet formoder, at båden har revet sig løs, uden at ejeren ved noget. En rundringning til fynske lystbådehavne har nemlig ikke givet noget resultat. Derfor efterlyser Svendborg Politi nu ejeren af en hvid glasfiber sejlbåd med navnet "Goldie-Fjellebroen".

Henvendelse kan ske til Svendborg Politi på tlf. 6221 1448.

Oversigt

    Oversigt