I det fynske folks tjeneste

Badminton: Axelsen godt fra start i India Open

Foto: Claus Fisker / Scanpix

Topseedede Viktor Axelsen indledte Super Series-turneringen i med sejr i to sæt over Indiens bedste spiller.

Den fynske badmintonspiller Viktor Axelsen kom godt fra land, da Super Series-turneringen India Open begyndte onsdag.

Axelsen vandt sin første kamp med 23-21, 21-17 over Ajay Jayaram, der er den bedste placerede inder på verdensranglisten som nummer 19.

Første sæt blev ekstremt lige, men fynboen var udstyret med de bedste nerver og udnyttede den tredje sætbold.

I andet sæt fulgte inderen med til 17-17, men derefter lukkede Axelsen kampen med fire point på stribe.

Axelsen er officielt seedet tre i turneringen, men da topseedede Lee Chong Wei og andenseedede Jan Ø. Jørgensen begge har meldt afbud med skader, er Axelsen altså topseedet.

I anden runde venter nu endnu en inder i skikkelse af Kidambi Srikanth.

Også Anders Antonsen og Hans-Kristian Vittinghus er videre i herresingle. Sidstnævnte slog Emil Holst i et rent dansk møde.

Det eneste danske islæt i damesingle, Line Kjærsfeldt, er ude efter et nederlag i to sæt til en japaner.

I damedouble er ottendeseedede Maiken Fruergaard og Sara Thygesen klar til anden runde efter en sejr i to sæt over et indisk par.

Det samme gælder for samme Sara Thygesen i mixeddouble, hvor hun spiller sammen med Mathias Christiansen. Duoen slog et sydkoreansk par i to sæt.

Derimod er mixeddoublen med Søren Gravholt og Maiken Fruergaard ude efter nederlag i tre sæt til en russisk konstellation.

Alle fire danske herredoubler er klar til anden runde - Kim Astrup og Anders Skaarup, tredjeseedede, fynske Mathias Boe og Carsten Mogensen samt Mathias Christiansen og David Daugaard sejrede alle 2-0 i sæt.

Syvendeseedede Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding nåede blot at spille tre point, inden de indiske modstandere trak sig.

Alle kampe i anden runde spilles torsdag.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.