Bagere: Vi lavede for få kager

Der var torsdag eftermiddag flere sultne munde i Odense, end der var kager. Og derfor siger byens bagere nu undskyld.

Kagens Dag i Odense blev nemlig en kæmpe og meget større succes, end byens bagere havde ventet. Det betød, at kun 524 mennesker fik mulighed for at deltage i arrangementet på Stadsarkivet i byen, hvor man for 30 kroner kunne spise alle de kager, man ville. Overskuddet fra arrangementet gik herefter til Børnecancerfonden.

Odenses bagere havde lavet flere end 500 kager, men det var altså ikke nok til at mætte alle mennesker, og derfor måtte flere gå forgæves: Der var ganske enkelt ikke flere kager at spise.
- Det var meget overvældende for os. Vi havde slet ikke forventet, at der ville komme så mange mennesker på så kort tid. Derfor var der ikke kager nok til alle. Og det er vi selvfølgelig kede af, siger Oldermand i Fyns Stifts Bagerlaug, Gerner Pedersen, Svendborg.

Oversigt

    Oversigt