Bagerjomfru forsvarede kasseapparatet

En bagerjomfru hos Bager Rise på Hunderupvej i Odense røg tirsdag morgen i slagsmål med en tyv som ville stikke af med forretningens kasseapparat.

Den to meter høje sortklædte mand kom ind i forretningen kort før klokken seks. Han kastede sig over kasseapparatet og forsøgte at hive det ud af forretningen på Hunderupvej.

Bagerjomfruen ville dog ikke lade tyven få kasseapparatet, så hun kastede sig over ham, og fik i første omgang forhindret tyveriet. To bagersvende i baglokalet havde hørt optrinnet, og da de kom ekspedienten til undsætning, fortsatte slagsmålet på pladsen foran bageren.

Det lykkedes dog tyven at stikke af, men uden udbytte.

I følge vagthavende ved Fyns Politi er der ikke tale om røveri, da tyven ikke forsøgte at bruge vold til at sikre sig sit udbytte. Men manden kan dog se frem til en sigtelse for tyveri og vold, hvis politiet får fat i manden.

Politiet efterlyser en to meter høj muskuløs mand. Han var i ført forvasket hættetrøj og mørke handsker.

Oversigt

    Oversigt