Ballade hos Venstre i Middelfart

Venstre-kvinden Nicoline Damkjær Meltofte skifter Venstre i Middelfart ud til fordel for de Konservatives byrådsgruppe.

Hun forlader Venstre med en ordentlig afgangssalut:

- Efter at have været medlem af Middelfart byråd i mere end et år er det min konklusion, at Venstres gruppe, udover at lide af et demokratisk underskud ledelsesmæssigt, har valgt de korslagte armes golde oppositions politik. Det betyder i klar tekst, at de flere tusinde borgere, der har stemt på Venstre er uden indflydelse på drift og fremtid for Middelfart Kommune. Det vil jeg ikke byde vælgere, som har stemt på mig, og jeg har derfor valgt efter aftale per dags dato at indtræde i den konservative byrådsgruppe. En gruppe klart mindre end Venstres men med markant større indflydelse.

Sådan skriver Nicoline Damkjær Meltofte i en pressemeddelse.

Med Nicoline Damkjær Meltoftes tilgang har de Konservative nu tre med medlemmer i Middelfart byråd.

Oversigt

    Oversigt