Ballade i Odense

Natten til søndag var travl for Odense Politi, flere tilfælde af ballade rundt om i nattelivet gav betjentene nok at se til. I Slotsgade blev en 23-årig mand anholdt efter at have spyttet en betjent i ansigtet.

Den 23-årige havde påkaldt sig politiets interesse ved at løbe omkring med en indkøbsvogn og påkøre tilfældige biler, da politiet henvendte sig til ham, opførte han sig meget agressivt og spyttede bland andet flere gange efter betjentene. Søndag morgen opholdt den 23-årige sig derfor i detentionen.

Tidligere på natten havde der været mange mindre voldsepisoder, klokken 3.00 var der slagsmål med kosteskafter foran Odense Banegårdscenter.
Klokken 3.29 var en større gruppe unge i klammeri ved diskoteket Retro i Overgade, og klokken 3.43 blev an voldsmand anholdt ved arkaden, fordi han havde slået og sparket en anden diskoteksgæst.

Oversigt

    Oversigt