Balletikon fylder 100

Et af Danmarks store balletikoner Nini Theilade fylder 100 år i dag. Det blev fejret med bravour på plejehjemme i Hesselager, hvor fødselaren har boet de seneste to år.

Nini Theilade var en af sin tids helt store balletdansere, der fik en international karriere med sin helt egen og særprægede dansestil.

I 1967 åbnede hun et danseakademi på Thurø, og siden 1992 har hun undervist på Danseakademiet på skolerne i Oure.

Og 100-års fødselaren havde kun beskedne ønsker for sin fødselsdag.

- Jeg ønsker, at alle vil være glade, og at alle vil huske denne dag. Og jeg prøver at holde mig i live, så længe jeg kan, men der er trods alt grænser. Så længe de kære mennesker her i huset, så kan jeg måske tage et par år endnu - jeg ved det ikke. Skæbnen vil sige det, siger Nini Theilade fra Hesselager.

Først for 2 år siden måtte Nini Theilade på grund af et fald trække sig tilbage fra undervisningen og flytte på plejehjem.

Oversigt

    Oversigt