Balloner mod lungekræft

Balloner gik lørdag til vejrs fra Odense med en personlig hjertehilsen. Patientforeningen Lungekræft sætter i disse dage fokus på især kvinders risiko for lungekræft.

Lungekræft er i dag en langt hyppigere dødsårsag blandt kvinder end brystkræft.

Ballonopsendingen fra Odense skal derfor sætte fokus på de symptomer, der alt for ofte opdages for sent hos både kvinder og mænd. Hvert år dør i alt 4000 danskere af lungekræft

- Hver fjerde dansker kender ikke symptomerne på lungekræft, så vi vil rigtig gerne udbrede kendskabet til symptomerne på lungekræft, siger Alice Skjold Braae, der er formand for Patientforeningen Lungekræft.

Nogle af symptomerne på lungekræft kan være hoste, blod i spyttet, stakåndethed og smerter i skuldrene.

Oversigt

    Oversigt