Bambi på glat is

Publikum til Sportslørdag kunne for første gang nogensinde prøve sig selv af på isen i Odense Skøjtehal. Det tog mange hundrede tilskuere imod.

- Det er bambi på glatis. Jeg har ikke stået på skøjter i 30 år, men jeg er fristet af denne sport, da man er bedre pakket ind end til fodbold, lød det fra en herre som var iført ishockeyudstyr og sikkerhedsudstyr fra top til bund.

Det er Odense Bulldog, der står bag arrangementet i Odense Skøjtehal.
- Sportslørdag bliver en større og større event, og det er en superdag for sporten på Fyn, og en god chance for Bulldog for at vise sig frem for fynboerne, siger Thomas Andreasen , direktør for Odense Bulldog.

Publikum kunne udover at skøjte også prøve at spille med en puck og spille mod nogle af stjernerne fra Bulldog.

- Jeg kunne godt tænke mig at få denne oplevelse, når tilbuddet nu var der, og det er sjovt, når man først er blevet varmet op, siger en af de mange deltagere.

Oversigt

    Oversigt