I det fynske folks tjeneste

Bamser designet af fynske børn

Tre børn fra Fyn kan få deres drømmebamse produceret i massevis. Børnene er nemlig gået videre i en international tegnekonkurrence, hvor ti vindere får produceret deres bamse til IKEA.

Her ses en af de fynske finalisters bamsedesign.

1 af 3

For tre børn fra Fyn kan drømmebamsen blive til virkelighed. De er nemlig blandt de 20 danske finalister, som er videre i IKEAs internationale tegnekonkurrence.

Fynske finalister

De fynske finalister er fra henholdsvis Ringe, Middelfart og Odense.

Børnenes tegninger er blevet udvalgt blandt 250 danske tegninger til en international tegnefinale iværksat af IKEA.

Sammen med 18 andre tegninger lavet af danske børn, skal de tre fynske tegninger nu til Sverige, hvor i alt ti internationale vindere skal findes.

De ti vindere får alle deres bamse produceret og solgt i en særkollektion i IKEA, der samtidig støtter uddannelsen af fattige børn verden over.